Når man taler om jagtvåben fra den øverste hylde, er det næsten uden undtagelse de engelske klassikere, der først bliver nævnt. Måske er det heller ikke helt ufortjent, for allerede i
begyndelsen af 1800-tallet fik kvaliteten af både haglgeværer og rifler i England et markant kvalitetsløft, man ikke så andre steder.
En væsentlig årsag var, at industrialiseringen og den økonomiske fremgang havde skabt et kundegrundlag, der var mere end villige til at betale for høj kvalitet. De nye industribaroner tjente formuer, og dem, som i forvejen havde store værdier, blev endnu mere velhavende.
Og med bedre veje og nye jernbaner blev det nemmere at tage ud i landet og deltage i jagter og i de forskellige former for sportsskydning, som blev en mere og mere populær fritidsinteresse for folk med penge.
Udviklingen, pengene og interessen for våben var netop, hvad folk som blandt andet Westley Richards, Thomas Boss, James Purdey og lidt senere Harris Holland dygtigt fangede og som fik dem i gang med at håndbygge de nye og eksklusive våben.
Spanien er blevet overset
I Nancke Jagtliv i Gentofte har man igennem årene haft flere af de klassiske, engelske våben hængene i deres ”Gun room”. Et imponerende lokale, som er en ældre, overdimensioneret bankboks med plads til bord og stole og våben på alle fire vægge.
– Man kan selvfølgelig ikke se bort fra de store engelske våbenmagere, der er i en klasse for sig selv, siger Jan Nancke, der er medejer af Nancke Jagtliv. – Men man kommer nemt til at glemme de fremragende våben, som bliver bygget andre steder, og som ligger i en noget anden prisklasse. Og her er Spanien et af de lande, der ofte bliver overset.
Tradition for kvalitetsvåben
Spanien har ifølge Jan Nancke en lang tradition for at bygge kvalitetsvåben. Det er blandt andet løbene, som igennem flere hundrede år har imponeret andre våbenmagere rundt omkring i Europa. Og det er faktisk takket være romerne, som med besættelsen af de baskiske bjergområder fandt jernmalm af en meget høj kvalitet, der var særdeles velegnet til at fremstille nye sværd til de romerske hære.
Det er dog først i starten af 1800-tallet, at man begyndte at bruge det samme gode malm til fremstilling af skydevåben, som man i mange hundrede år havde brugt til sværdproduktionen. Rygtet om den høje kvalitet spredte sig og gjorde, at løbene - fra ikke mindst Baskerlandet - hurtigt blev eftertragtet i Frankrig, Italien og Tyskland og brugt til våbenfremstilling sammen med landenes egenudviklede og patenterede låse.
Med udlandets interesse for de spanske løb var der godt gang i våbenproduktionen i Baskerlandet, og det blev endnu bedre efter Den Iberiske Krig, Her begyndte et spansk-engelsk samarbejde, hvor engelske soldater tog spanske geværløb med tilbage til England og til gengæld bragte engelsk know-how og mekanik retur, som man kunne forbedre de spanskfremstillede skydevåben med. Og der kom mange gode ting fra englænderne. For under den industrielle revolutions højdepunkt var englænderne utroligt innovative – også når det handlede om våben til haglskydning. Så de spanske våbenmagere blev i denne periode introduceret til låsesystemer, ejektorer og selvåbnere fra blandt andre Holland og Holland og Purdey.
Så kom nedturen
Det gik altså godt i Baskerlandet eller mere præcist i byen Eibar, der var centrum for våbenfremstillingen. Men det skulle ikke vare ved. Baskerne var fantastisk dygtige håndværkere og var gode til at producere, men de havde ikke rigtig styr på de andre aspekter af det at drive en virksomhed, som for eksempel økonomi, salg og markedsføring. Og for at gøre ondt værre kom der i samme periode også mange forfalskninger af det kendte stål på markedet.
Bedre blev det ikke i det nye århundrede. I den spanske borgerkrig kæmpede
baskiske separatister for deres uafhængighed fra den spanske krone, og det kom med en pris. For efter krigen begyndte Franco systematisk at udrydde den baskiske kultur helt og holdent. Under hans kommando bombede den spanske republikanske hær jernbanelinjer, fabrikker og andre industrielle centre i regionen, og der blev formentligt dræbt mere end 200.000 baskere. Det ramte selvsagt også den traditionsrige våbenfremstilling i Baskerlandet. Senere i 1950’ernerne valgte mange producenter at lave prisvenlige våben til den voksende udenlandske efterspørgsel. Det gav måske penge i kassen for nogen, men det gav også spanske våben et ry i den store verden som noget billigt bras, og det er et ry som stadig hænger ved rundt omkring.
Håndbygget ”London Style”
I dag er der kun en lille håndfuld producenter tilbage i Eibar, der fremstiller ”high-end” haglgeværer, og for nogens vedkommende drejer det sig kun om 30-40 eksemplarer årligt. Men selv om produktionen desværre har været for nedadgående, bør man på ingen måde se bort fra våbnene fra Eibar, hvis man er ude efter et håndbygget ”London Style” haglgevær, der holder resten af livet og som trods alt kan betales med menneskepenge.
- Vi kan se, at kunderne i dag bruger flere penge på et nyt våben end tidligere. Og det gælder også nye og yngre jægere, siger Jan Nancke. - I stedet for at vælge et masseproduceret våben, efterspørger flere et våben, der er specialtilpasset eller ligefrem specialfremstillet.
- Men, det er trods alt stadig sjældent, at vi ser nogen, som smider over en million kroner for en håndbygget engelsk klassiker. Og selv når de er brugte, skal der lægges mange penge. Der kan man for langt mindre købe spansk og få en kvalitet, som på mange måder er sammenlignelig med de store englændere. Vi har for eksempel lige solgt to haglgeværer fra Grulla, som nu er ved at blive håndbygget efter mål. Og der ligger prisen typisk på et par hundrede tusind kroner stykket.
Håndværk i tårnhøj kvalitet
Grulla Armas, der blev etableret i 1932 af 5 lokale våbenmagere er i dag kendt for deres tårnhøje håndværksmæssige kvalitet langt ud over Spaniens grænser. Topmodellen indenfor deres haglgeværer er ”Royal, der blev udviklet i 1990’enerne og som stadig laves på bestilling for mange kunder i England. Med andre modelnavne som Supreme, London, Windsor og Consort lægger man heller ikke skjul på, at man i Grulla Armas er kraftigt inspireret af den engelske våbenstil. Det gælder også inden for graveringen, hvor man kan vælge mellem følgende tre designs: Purdey, Holland & Holland og Churchill.
Selv fremstillingsprocessen er stort set også den samme, som den kan kender fra andre eksklusive og håndbyggede våben. Det starter med kundens mål, specifikke krav og specielle ønsker.
Så kommer håndværkerne i gang og begynder med monteringen af løbet og resten af metaldele som receiveren og sidelocks, og derefter laves udkaster- og selvåbningsystemet.
Næste skridt er fremstilling af skæftet, hvor man typisk bruger valnøddetræ fra Tyrkiet. Skæftet bearbejdes, så det passer nøjagtigt til kundens mål, slibes og får flere gange oliebehandling, indtil det har den helt rigtigt finish.
Efter graveringen af udvalgte dele monteres det hele og bliver kontrolleret og justeret, så
mekanikken spiller som den skal og langt om længe er klar til den første prøveskydning.
