
Sæt dit våben i kommission hos os
Det kan være både tidskrævende og administrativt komplekst at sælge et våben privat – især hvis man ikke er helt fortrolig med de gældende regler og lovkrav. Derfor tilbyder vi en professionel og tryg løsning, hvor vi tager os af hele processen fra start til slut.
Vi rådgiver dig om nødvendige tilladelser og procedurer, sørger for korrekt registrering og håndterer al kommunikation med relevante myndigheder. Efter aftale kan vi også afhente våbnene – diskret og forsvarligt – og tage dem i kommission med henblik på videresalg.
Våbnene bliver præsenteret gennem vores etablerede salgskanaler samt Sociale medier og vores dedikerede våbennyhedsbrev, hvor vi når ud til et bredt og købestærkt publikum. Du får en realistisk og fair vurdering, en professionel præsentation og en ansvarlig salgsproces, der overholder alle gældende regler og love. Kommissionssalg er ofte den mest rentable måde at sælge sit våben på. Som sælger opnår du typisk den bedst mulige pris for dit gevær, samtidig med at salget håndteres professionelt og effektivt.
Som sælger betaler du kun et aftalt salær ved gennemført salg – der er som udgangspunkt ingen forudgående omkostninger. Når salget er afsluttet, overføres det aftalte beløb direkte til din konto.
Kontakt os via nedenstående kontaktformular eller på +45 53 39 10 10 for en uforpligtende vurdering, eller hvis du har spørgsmål i forbindelse med afhændelse af våben. Vi står klar til at hjælpe – med overblik, erfaring og indsigt i de gældende regler og procedurer.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Hvad er kommissionssalg?
Kommissionssalg betyder, at vi sælger dit våben på dine vegne. Du bevarer ejerskabet indtil salget er gennemført, men vi står for hele salgsprocessen – fra vurdering og præsentation til kontakt med køber og administration.
Hvilke fordele er der ved at sælge mit våben i kommission?
-
Større eksponering: Dit våben bliver præsenteret i vores butik, på vores sociale medier og i nyhedsbreve, til et bredt og relevant købernetværk, hvilket øger sandsynligheden for et hurtigt og seriøst salg.
-
Professionel præsentation: Vi sørger for, at våbnet bliver fremvist korrekt, vurderet realistisk og beskrevet professionelt med fokus på de rette salgsargumenter.
-
Fysisk fremvisning: Potentielle købere har mulighed for at se og inspicere våbnet i butikken – en væsentlig fordel i forhold til privat salg, hvor mange købere foretrækker at se våbnet før køb.
-
Tryg opbevaring: Våbnet opbevares forsvarligt og lovligt hos os, indtil det bliver solgt. Du behøver dermed ikke selv at stå for opbevaring i afventning af tilladelser eller køberens godkendelse.
-
Håndtering af tilladelser: Vi varetager kontakten til myndighederne og sikrer, at våbnet ikke overdrages, før tilladelsen er godkendt. Du slipper for det administrative besvær.
-
Rådgivning og sikkerhed: Du får professionel rådgivning hele vejen, og vi sikrer, at alt foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning – både i forbindelse med salg, ejerskifte og registrering.
Kan I hjælpe med afhentning eller vurdering?
Ja – vi tilbyder afhentning efter aftale, og vi foretager gerne en uforpligtende vurdering af våbnet, før det sættes til salg.
Hvor længe står mit våben til salg?
Vi aftaler en kommissionsperiode individuelt, dog som udgangspunkt 6 måneder. I de fleste tilfælde står våbnet til salg, indtil det er solgt. Du kan til enhver tid kontakte os for status eller ønsker om ændring i salgsbetingelserne.
Tager I imod andet våbenrelateret udstyr?
Ja, vi tager som udgangspunkt gerne imod relevante våbendele, optik og andet våbenrelateret udstyr som f.eks. kikkerter, montager og lyddæmpere (hvor tilladt), når du sætter dit våben i kommission hos os.
Vi modtager dog som regel ikke brugte foderaler, våbenremme og lignende tilbehør. Vi anbefaler i stedet, at sådanne genstande sælges privat eller doneres til skytteklubber og jagtforeninger.
Ved dødsboer er vi selvfølgelig fleksible og tager gerne imod hele våbenrelaterede samlinger for at lette processen for arvinger. Vi sorterer det fra, der ikke kan sælges, og donerer eller bortskaffer det efter aftale – altid med respekt for både arvinger og gældende regler.
Koster det noget?
Vi tager et aftalt salær af salgsprisen ved gennemført salg. Der er som udgangspunkt ingen udgift, hvis våbnet ikke bliver solgt – og vurdering samt opbevaring er som udgangspunkt inkluderet.
Er kommissionssalg relevant ved dødsboer?
Ja – kommissionssalg er en særligt fordelagtig løsning ved dødsboer, hvor arvingerne ofte ikke har våbentilladelse eller ønsker at overtage våben. Vi håndterer alle lovkrav og bistår med afhentning, opbevaring og salgsproces.
Hvordan kommer jeg i gang?
Kontakt os for en uforpligtende samtale. Når du sætter dit våben i kommission hos os, skal du kun bekymre dig om at underskrive vores digitale kommissionskontrakt, og afvente et forhåbentligt salg. Efter forudgående aftale, kan du indlevere våbnene du ønsker sat til salg i vores butik på Gentoftegade. Såfremt du bor i Gentofte og omegn, og ikke har de nødvendige tilladelser (f.eks ved dødsbo) hjælper vi gerne med at planlægge korrekt afhentning og transport.
Vær opmærksom på at tredjepartstransport af våben er for egen regning - vi hjælper dog gerne med at arrangere dette, såfremt det bliver relevant.